TOVE KURTZWEIL – ET MØDE

This image has an empty alt attribute; its file name is Skærmbillede-2019-09-11-kl.-14.46.19.png
Tove Kurtzweil med Polaroidkameraet,
Lars Schwander med lysmåleren,
atelieret, Kattesundet 2 (selvportræt)

På et tidspunkt i sensommeren af 1980 skulle jeg i teatret og en bekendt skulle ind og se samme forestilling. Hun kom til at sidde på rækken lige bag mig. Ved sin side sad så en af veninderne. Og hende blev jeg straks meget optaget af. Kiggede mig tilbage over skulderen flere gange under forestillingen. Man kan kalde det et tilfælde, andre ville måske sige det var skæbnen. Efter teatret sad vi i teatrets café og fik os enkelt drink, inden vi gik ud i den lune aften.

Veninden hed Tove. Tove Kurtzweil og hun var fotograf. Jeg kendte intet til hende. Havde så vidt jeg husker aldrig hørt hendes navn tidligere. Men vi talte sammen, om alting. Det i sig selv, var en befrielse. Det viste sig, at Tove var portrætfotograf og havde atelier i Kattesundet, i den ene ende af Pisserenden, som i korthed kunne betegnes som Københavns ”downtown”. Kattesundet 2 lå på grænsen til Lars Bjørns Stræde, hvor de fleste caféer befandt sig, de hippe tøjbutikker, udsalg af indiske ting, Det grønne Køkken og senere Café Krasnapolsky.

This image has an empty alt attribute; its file name is Skærmbillede-2019-09-07-kl.-16.04.44-529x1024.png
Tove Kurtzweil i atelieret (ukendt fotograf)

Tove var på ingen måde glemt, da vi ved et tilfælde mødtes ugen efter på Café Sommersko. Vi fulgtes ad til et eller flere teaterstykker. Og inden for få uger blev vi kærester. Det var et på alle mulige måder umuligt forhold. Tove var 20 år ældre end jeg (42 og 22), hun havde allerede børn og var på en eller anden måde relativt etableret med sin store lejlighed i Amaliegade og sit atelier inde i Kattesundet. Jeg boede i kollektiv bag Det kongelige Teater og følte at verden først skulle til at åbne sig. Og det gjorde den så. Ikke mindst takket være Tove.

Jeg begyndte at besøge hende inde i atelieret TEGN FOTO, som hun havde åbnet i 1966. Hele stemningen derinde, fandt jeg magisk. Der var et mørkekammer (ligesom der var et derhjemme), der var en disk med masser af fotografier, et endog meget rodet arbejdsbord med endnu flere billeder og souvenirs. Et bord og en væg, man i bogstaveligste forstand kunne gå på opdagelse i. Og så var der selvfølgelig selve studiet, hvor hun tog sine portrætter. Hvide, sorte og grå baggrundsruller, et stort spejl, kameraer og legetøj. For mig, et rent Eldorado. Det var en legeplads. Et sted, hvor man kunne være, tænke tanker – og med tiden også bringe nogle af sine ideer til live.

This image has an empty alt attribute; its file name is Skærmbillede-2019-09-07-kl.-16.05.18-1024x616.png
Tove Kurtzweil ved sit arbejdsbord, Kattesundet 2 (ukendt fotograf)

Aldersforskellen taget i betragtning, tænkte vi, at vi måtte tage én dag ad gangen, en uge ad gangen, etc. Ikke desto mindre flyttede vi sammen inden vi havde kendt hinanden to år og vi forblev partnere i hele 17 år. Dvs. vores partnerskab holdt ikke op selvom vi ”gik fra hinanden”. Vi fortsatte vores venskab og nære samarbejde. Vi vidste ikke, hverken i 1980 (hvor vi mødtes) eller i 1982 (hvor vi flyttede sammen), at det ville blive begyndelsen til en menneskelig og kunstnerisk rejse, som skulle vare 40 år. Et partnerskab der først sluttede med Toves bortgang august 2018, en måned før hun ville have fyldt 80.

I dag er jeg så sikker på at det var skæbnen som bandt os sammen.

This image has an empty alt attribute; its file name is x_1989.png
Tove Kurtzweil & Lars Schwander,
Riverside Drive, New York (selvportræt)

Hvis atelieret var spændende, så var lejligheden i Amaliegade det i endnu højere grad. Her var fyldt med billeder, bøger, vægge plastret til med objekter, farveprøver, alt hvad hjertet begærede, men ikke havde kendt til tidligere. Jeg havde mit eget arbejdsværelse og så var der mørkekammeret. Man skulle ikke kede sig meget, før man havnede ude i dette alkymistiske rum. Vi skabte billeder, som livet afhang af det. Vi tog portrætter, vi rejste og tog billeder i Europa, USA, Egypten og Indien. Vi holdt store middage i de to stuer (en suite). Vi lavede et tidsskrift sammen, vi lavede forlag og bøger sammen, og vi holdt udstillinger.

This image has an empty alt attribute; its file name is Skærmbillede-2019-09-07-kl.-16.06.48.png
Tove Kurtzweil – Retrospektivt,
en bog der udkom på hendes 50-årsdag
This image has an empty alt attribute; its file name is Skærmbillede-2019-09-07-kl.-16.06.56.png
Rum Tid, en bog som var med til
at forme Tove Kurtzweils videre færd
This image has an empty alt attribute; its file name is Skærmbillede-2019-09-07-kl.-16.07.12-1024x422.png
Souvenirs, Tove Kurtzweils tredje bog.
Jeg havde købt en optika og en trykmaskine,
så vi kunne lave vores egne bøger
This image has an empty alt attribute; its file name is Skærmbillede-2019-09-07-kl.-16.07.05.png
Tove Kurtzweils Moment, der udkom på hendes 60-årsdag og som betød hendes endelige gennembrud

I atelieret fotograferede Tove med mellemformat (Rolleiflex, Mamiya og Hasselblad). Vi diskuterede de overvejelser vi gjorde os, når vi tog billeder. Hvorfor vi fotograferede som vi gjorde? Hvad vi ønskede af vor egne og andres billeder? Der var – og er – jo ingen facitliste, men nærmere en aldrig afsluttende samtale om, hvad vi ønskede os her i livet, hvad vi ønskede at udtrykke?

This image has an empty alt attribute; its file name is Skærmbillede-2019-09-07-kl.-16.02.41.png
Tove Kurtzweil ved Giza, Egypten
(Lars Schwander)

I årevis passede vi sammen eller på skift TEGN FOTO. Jeg kunne sidde med min rejseskrivemaskine og lave mine opgaver til universitetet. Jeg kunne sidde ude på trappen og kigge på folk som passerede nede foran den høje stueetage. Der kom folk på besøg. Kunder og venner: andre fotografer, kunstnere, forfattere, operasangere, guldsmede, dukkeførere… Livet havde taget en drejning, som aldrig nogensinde ville vende tilbage til tiden før. Fotografi var ikke længere dekorativt, men noget basalt for livet, noget man (jeg/vi) ville noget med. Fotografiet blev – som kunsten – en del af livet. Næsten på samme måde, som det at trække vejret.

This image has an empty alt attribute; its file name is x_2013-1024x680.png
Tove Kurtzweil omgivet af sine billeder,
Kunstbygningen på Østerbro, d. 6. september 2013
(Lars Schwander)

Tove og jeg var enige om, at vores møde i teatersalen i 1980 ikke var en tilfældighed. Vi var sikre på, at hvis det ikke havde været dér, så var det blevet et andet sted. Vi supplerede hinanden og selvom vi på mange punkter var væsensforskellige, så fandt vi en meget lig måde at tænke på. Som om Tove var en del af mig og jeg en del af hende. Det lyder nok meget højttravende. Men det var sådan det var og det var sådan det vedblev indtil den dag hun gik bort. Og dog en proces, der end aldrig sluttede der. Med dette møde vidste jeg fra dag ét, at der ikke var nogen vej tilbage.

One thought on “TOVE KURTZWEIL – ET MØDE

Leave a Reply

Your email address will not be published.